Om Ent Copenhagen

Historien om EntCph

Da vi overtog firmaet i 2019-2020 var det med salg af plankeborde, sofaborde, bænke og bordstel. Efter kort tid begyndte vi at få en anden passion. Nemlig gammelt egetræ, der kunne genanvendes eller det mere moderne ord: upcycles.

Med tiden er vi stille og rolig skiftet over til produkter i upcyclet egetræ og vi producerer nu kun plankeborde, sofaborde, skriveborde og hylder i upcyclet egetræ. Vi udvider med flere produkter hen ad vejen og vi prøver hele tiden af finde flere måder, hvorpå vi kan genanvende det flotte og patinerede egetræ.

Det gamle egetræ

Vores gamle egetræ stammer fra bygninger og konstruktioner rundt omkring i Europa. Vi udvælger egetræet nøje og derefter gennemgår det klargøring og der kan produceres de flotteste og plankeborde, skriveborde, hylder eller hvad vi nu finder på. Egetræet og egetræsplankerne har en historie med sig der strækker 100-200 år tilbage og det har været med til at give egetræet den patina og flotte struktur, farve og det look som det har i dag. Det er en patina og struktur man ikke sådan lige får i nyt egetræ og derfor er det nogle unikke og eksklusive produkter, der bliver til af de upcyclede egetræsplanker. Man får derfor ikke 2 produkter fra Ent Copenhagen som er ens. Hver planke har sit helt eget udtryk og patina.

Noget af vores træ er ubehandlet og kan sagtens opholde sig udendørs uden behandling. Egetræet vil dog med tiden skifte farve ved at stå udendørs uden behandling og vil få en sølvgrå farve. Specielt overflader der er pudset vil nemmere være tilbøjelig til at få den sølvgrå farve. Man kan også vælge at give det udendørs møbel behandling som et hvert andet udemøbel og det vil beholde farven lidt bedre.

Indendørs beholder træet farven når det er ubehandlet. Produkter som er behandlet til indendørs brug kan få en genbehandling alt efter hvor meget brug det er udsat for. Det kan være forskelligt fra sted til sted, men som udgangspunkt 1 gang om året eller 1 gang hver andet år. Specielt plankeborde, hvor der bliver spis/drukket ved.

Upcycling/bæredygtighed

Hos Ent Copenhagen har vi en mission om at genanvende/upcycle, så meget af det gamle patinerede egetræ som muligt. Vi går ind for at i stedet for at købe nyt møbel af noget træ, så kan man ud af det gamle egetræ få et lige så flot møbel/interiør. Hvis du spørger os, så synes vi faktisk at det flotte patina kun gør noget ekstra godt for egetræet og det eksklusive møbel/stykke interiør det bliver til. Det gør også at man får et mere cirkulært brug af materialerne.

Vi prøver at udnytte så meget af træet som muligt til de forskellige produkter vi har på webshoppen. Derfor er det også udvalgt hvilke planker, som skal bruges til hvad, så der går mindst muligt til spilde.

Er der noget rest eller i overskud, så prøver vi at finde noget det kan bruges til. Det kan være til en hylde, nøglebræt eller andet.

Vores egetræ 100% genanvendt og det er derfor et bæredygtigt og cirkulært brug af materiale.

Indkøbskurv